![]() |
Kompetenceudvikling- Et strategisk perspektiv 59 sider 2009 Indholdsfortegnelse Bliv kontaktet vedrørende bogen:
|
Forord
Kompetenceudvikling er relevant i mange forskellige sammenhænge:
- Ajourføring af kompetencer i forhold til de aktuelle og kommende arbejdsopgaver i jobbet
- I kølvandet på organisationsændringer, større forandringsprojekter, nye arbejdsprocesser m.v.
- I forbindelse med jobskift, afskedigelser, udnævnelser m.v.
Kompetenceudvikling er et plusord, som alle kan blive enige om, er godt. Men kompetenceudvikling skal ikke kun gavne medarbejderen/lederen. Kompetenceudvikling skal også være relevant for virksomheden.
I praksis er der mange måder at gribe kompetenceudvikling an på. I tider med rigelige uddannelsesbudgetter er det måske mindre afgørende for en virksomhed at skabe tæt sammenhæng mellem virksomhedens behov og den konkrete kompetenceudvikling. Men sådan er det i de færreste virksomheder. Tværtimod er der behov for at sikre, at tid og penge til kompetenceudvikling anvendes så optimalt som muligt, og at kompetenceudvikling ikke bliver brugt som et personalegode uden kobling til virksomhedens behov.
Publikationen om kompetenceudvikling har fokus på en metode til at skabe målrettet udvikling af medarbejdernes og ledernes faglige og personlige kompetencer. Metoden tager udgangspunkt i virksomhedens værdier og overordnede strategi og i kompetencekravene i de forskellige stillinger. Derved sikres, at kompetenceudviklingen bliver relevant i forhold til de aktuelle opgaver og – så vidt det nu er muligt – også afspejler de fremtidige kompetencekrav i jobbet.
Publikationen fører læseren gennem fem temaer i en systematisk kompetenceudviklingsproces:
- Overvejelser om behovet for at planlægge og gennemføre en systematisk proces
- Udarbejdelse af kompetenceprofiler for forskellige stillinger
- Afklaring af behov for kompetenceudvikling
- Valg og gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteter
- Opfølgning på kompetenceudviklingsprocessen.
Læst fra start til slut giver publikationen en model for, hvordan en samlet kompetenceudviklingsproces kan designes.
Vi håber, at publikationen kan være til inspiration for dig som virksomhedsleder eller HR-ansvarlig til at skabe kompetenceudvikling, hvor der er en tæt kobling mellem virksomhedens behov og den kompetenceudvikling, der bliver gennemført.
God læselyst!
Se indholdsfortegnelsen her
